Vælg den rigtige solfaktor
Kemiske og fysiske solfiltre:
UV-filtre kan opdeles i to typer: De kemiske og de fysiske.
De kemiske trænger ned i det øverste hudlag. Mens de fysiske UV-filtre lægger sig som en synlig tynd hinde oven på huden. Mange producenter er dog gået over til at bruge de fysiske UV-filtre på nanoform, fordi det gør solcremen mere gennemsigtig. Det er tilladt at anvende to fysiske UV-filtre i solcreme; zinkoxid og titaniumdioxid
Både de kemiske og de fysiske UV-filtre er vigtige for at beskytte vores hud mod solens stråler. Mens de fysiske UV-filtre fungerer som et spejl, der reflekterer strålerne væk fra huden, trænger de kemiske filtre ned i huden. Her fungerer de ved at absorbere de ultraviolette stråler, som de via en kemisk proces omdanner til varme, der sendes ud i luften gennem huden
Solcremer må kun indeholde UV-filtre, der er godkendte og findes på EU’s positivliste over tilladte UV-filtre. I dag er der knap 30 UV-filtre, som må bruges i kosmetik – og nogle af dem kun i bestemte mængder.
Solfaktor
Solfaktor er også kaldet SPF (solbeskyttelsesfaktor). SPF er et forholdstal, som måler hvor meget UV-stråling, der skal til før huden bliver rød og skadet. Med andre ord angiver solfaktor graden af UV-beskyttelse og siger altså ikke noget om, hvor længe man kan opholde sig i solen. Der er en række forhold der har indflydelse på hvilken faktor solcreme du skal vælge. Du skal fx tage højde for hudtype og om solcremen skal bruges i Danmark eller sydpå hvor UV-indekset er højere.
I Danmark anbefales det at bruge minimum en faktor 15. Skal du til lande, der har et varmere klima end Danmark anbefales det at bruge minimum en faktor 30.
Solcreme skal bruges korrekt
Du skal bruge solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. For at sikre, at du bruger din solcreme rigtigt, bør du:
smøre solcreme på, før du går ud i solen – gerne 20 minutter før
påføre solcremen hyppigt, så du hele tiden er beskyttet, særligt når du har
svedt, været i vandet eller tørret dig
Bruge rigeligt med solcreme ved hver påsmøring (én krop, én håndfuld). Bruger du for lidt er du ikke godt nok beskyttet.
Solcremer der opbevares ved stuetemperatur kan typisk holde sig i to til tre år, og typisk 12 måneder efter åbning. Hvis solcreme udsættes for høje temperaturer, fx i solen på stranden, vil den miste sin virkning med tiden. En solcreme der skifter farve, lugter eller ser underlig ud skal smides ud. Det er derfor IKKE nogen god ide at gemme sin solcreme til året efter.
Solfaktor inddeles overordnet i hvor mange procent, de blokerer for solens UV-stråler.
Solfaktor 15 filtrerer ca. 93% af solens stråler.
Solfaktor 20 filtrerer ca. 95% af solens stråler.
Solfaktor 30 filtrerer ca. 97% af solens stråler.
Solfaktor 50 filtrerer ca. 98% af solens stråler
Soleksem
Soleksem er periodisk eksem, den opstår fordi huden bliver udsat for uv strålingen fra solen. Man skal forbi en hudlæge for at få fastlagt, hvilke stråler det er man ikke kan tåle.
Hvis man et forår har reageret med soleksem, skal man de efterfølgende år:
Bruge solcreme med høj faktor på alle sol-udsatte hudområder – helst en som beskytter både mod UVA og UVB. Gerne anvende en luftig beklædning, som også vil beskytte mod solen og generelt undgå solbadning eller at blive udsat for stærk sollys, herunder solarium. Man skal være ekstra forsigtig og altid anvende høj solfaktor på vinterferier, hvor lyset kan være stærkt og reflekteres af sneen.
Er man meget plaget af soleksem, kan man blive hærdet hos hudlægen ved at få lysbehandling i marts-april måned.