Eksfoliering, peeling, skrub, scrub. Kært barn har mange navne.

Ved du hvorfor du skal peele din hud?

For at kunne forstå virkningen ved en peeling af huden kan man sammenligne vores hud med vindruer og rosiner. Når en hudcelle fødes er den som en saftig vindrue. Den er fyldt med fylde og saft, men lader man dem tørre, mister de langsomt deres fylde, farve og kraft, de skrumper ind til en rosin. Det samme sker med vores hud. Den hud du kan se, kan ende med at blive en indtørret rosin, det gør huden, grå, trist, kedelig, fine linjer og rynker kommer frem og det kan give urenheder. Ved at vi peeler huden, fjerner vi de tørre rosiner og tvinger huden til at producere flere nye friske, fyldige vindruer. Huden vil derfor få mere liv og glød – simpelthen fordi vi har flere friske hudceller end gamle triste døde. Og som en ekstra bonus, så kan alle dine gode cremer også arbejde meget bedre, hvis de får lov til at arbejde i den friske vindrue, frem for den tørre rosin.

En hudcelles rejse fra start til slut, kalder vi for hudens turnover. Som nyfødt er processen ekstrem hurtig, men jo ældre vi bliver, jo langsommere bliver hudens fornyelse. Tænk blot på hvor hurtigt et sår healer på et barn, kontra en voksen. Når vi peeler huden, så tvinger vi den simpelthen til at producere nye celler hurtigere.

Hvor tit skal man peele?

En ung teenager skal ikke peele sin hud særlig tit, måske slet ikke, men i 20’ erne er det en god ide at begynde med en peeling 1 gang om ugen. Nærmer man sig slutningen af 20’erne kan man langsomt godt begynde at peele huden 2 gange i ugen. Det kommer dog helt an på hvilket peelings produkt man bruger. Og hvilken tilstand ens hud er i.

Kan alle hudtilstande tåle en peeling

Det korte svar er – måske. En peeling er nemlig ikke bare en peeling. Der findes maske peelinger, frugtsyre peelinger enzymer peelinger og peeling med korn i forskellige sværhedsgrader. Du kan læse meget mere om de forskellige peelinger her.

Vil man gerne være sikker på at man peeler huden korrekt, så er en hudanalyse altid gratis. Medbring gerne dit produkt, så er det meget nemmere for mig at guide dig