Alt hvad du skal vide om hudpleje

Hudplejebranchen bliver i ny og næ hængt ud og fremstillet dårligt i medierne på den ene eller anden måde. Jeg vil her forsøge at belyse nogle af de hyppigste emner og spørgsmål som jeg bliver stillet, i forbindelse med mit arbejde som kosmetiker. Samt give dig nogle gode råd, til din daglige hudplejerutine. Hvis du syntes der mangler et emne, eller vil du gerne høre noget mere om ansigtsbehandlinger, frugtsyre, bumser, tør hud eller har du en undren over noget du har set, hørt eller læst. Så tag endelig fat i mig og jeg vil forsøge at belyse et hvert hudpleje emne, så godt jeg kan. 

Parfume i Hudpleje

Parfume er en blanding af en række duftstoffer, som tilsammen danner parfumens duft. En parfume bestå af mellem 10 og 300 enkeltstoffer. På EU´s liste er der 26 forskellige duftstoffer, som er særligt i fokus. De skal deklareres med deres kemiske navn, hvis de bruges i et produkt.

De 2 mest anvendte deklarationspligtige parfumestoffer er : 

  • Limonene – er et kemikalie, der findes i skræl af citrusfrugter og i andre planter.
  • Linalool –  er et naturligt forekommende produkt, der findes i mange blomster og krydderiplanter.
  • Parfume kan findes i næsten alt slags kosmetik og personlig plejeprodukter. Parfumen bliver  tilsat for at forbedre duft og i enkelte produkter som for eksempel tandpasta også som smag.

Hvis der bag på produktet står : ’Parfume’, ’fragrance’ eller ’aroma’ , så er der ikke brugt et af de 26 duftstoffer. Dette er blot  et udtryk, som skal være angivet på ingredienslisten, hvis et plejeprodukt er tilsat duft.

  • Parfume kan bestå af både naturlige og syntetiske duftstoffer. Naturlige duftstoffer er ikke mindre allergifremkaldende end syntetiske

De naturlige duftstoffer

  • Er duftende planteolier. Disse udvindes fra plantemateriale.

De indeholder ofte mange forskellige stoffer.

Sammensætningen afhænger blandt andet af:

 – Hvilken plante og plantedel de stammer fra

 – Hvor planterne vokser

 – Hvornår de er høstet

 – Hvordan de er blevet behandlet

Kan også virke allergifremkaldende. De kan indeholde parfumestoffer – blandt andre nogle af de 26 deklarationspligtige.

Bag på ingredienslisten kan det feks. være: lavandula angustifolia oil, citrus limon peel oil og menthe piperita oil. Navnene afhænger af, hvilken plante de kommer fra.

Så snakker vi allergi, ja så er din allergi faktisk bedøvende ligeglad med om vi kalder det for parfume eller essentielle olier. Har du mistanke om at du er allergisk, vil jeg opfordre dig til at tage en tur forbi lægen og få det be/eller afkræftet. 

Ofte i hudplejen bliver parfume/aroma/essentielle olier tilsat for at give produktet en duft vi kan holde ud. Nogle ingredienser dufter rigtig fælt i sig selv og det gider vi jo heller ikke. Men de kan også tilsættes for at have en konserverende effekt, så vores produkt kan holde sig. Men er du ikke allergisk, så er der ingen grund til panik, så længe der bag på dit produkt blot står parfume/aroma/essentielle olier og det ikke er et af de 26 stoffer, som er deklarationspligtige. 

Er konserveringsmidler farlige?

  • Konserveringsmidler tilsættes produkter for at mindske vækst af mikroorganismer.
  • De fleste kosmetiske produkter indeholder et eller flere konserveringsmidler.
  • Nogle konserveringsmidler kan give allergi, nogle er stærkt allergifremkaldende og hyppige årsager til allergi.
  • andre er relativt sjældent er årsag til allergi

Da jeg startede i hudplejebranchen for mange år siden, var parabener den mest almindelige form for konservering. Dette lavede en engelsk undersøgelse dog om på.  – Der blev forsket i sammenhængend mellem brystkræft og parabener. Problemet med denne undersøgelse var, at den ikke var godkendt, men det var for sent. Rygtet havde spredt sig til hele verden og ordet parabener blev forbundet med sygdom, død og ødelæggelse. Hudplejebranchen måtte sadle om, for konservere det skal man, ellers kan vores cremer ikke holde. Jeg har i hvert fald ikke lyst til at smøre en eller anden muggen creme i ansigtet. 

Mange nye former for konservering så dagens lys, blandt andet

Phenoxyethanol og Methylisothiazolinon

desværre oplevede vi i kølvandet på denne parabenefrie verden at flere og flere udviklede allergi, der var simpelthen ikke forsket nok i disse to nye former for konservering. I dag er vandene lidt delt, nogle mener at phenoxyethanol er mere “sikkert” at bruge end parabener, andre mener det modsatte. Der er i dag stadig to godkendte typer af parabener, som er helt sikkert at bruge: Methylparaben og Ethylparaben.

De “grønne”/”økologiske” produkter har i dag også vundet et stort indpas i vores daglige hudplejerutiner, men de slipper altså ikke for at konservere deres produkter, bare fordi de er grønne.

Hvis produktet er Ecocert-certificeret,  er der krav, til hvilken konservering det må være.

  • Ofte bruges æteriske olier (læs mere under parfumer)– bakterier dræbende egenskaber
  • Men man kan reagere stærkt inflammatorisk især, når de kommer i kontakt med solen

Den grønne bølge er stadig ny og der mangler stadig rigtig meget forskning, før vi kan se noget med sikkerhed. 

Nogle gange kan vi også opleve at der på et produkt står “uden konservering”, tja, det må de faktisk godt i følge lovgivningen, men så bruger de bare noget andet, for vi kommer ikke uden om at uanset hvilket produkt vi bruger, ja, så skal vi konservere.

  • Alkoholer, glykoler – andre opløsningsmidler som virker konserverende
  • Ingredienslisten: Alkohol, propylenglykol, pentylenglykol, (  – glykol)

Man kan på nettet finde en masse skræk historier om forskellige ingredienser vi skal holde os langt fra, men husk at dette er SKRÆK historier. Hudpleje industrien bruger milliarder på forskning, de er underlagt ekstrem strenge krav fra EU, ja, de skal faktisk dokumentere mere end nogen anden branche.

Jeg tror at hudplejeindustrien for evigt og altid vil være under luppen, hos os som forbruger. Hvilket for mig at se er en god ting, det gør at hudplejeindustrien ikke sover i timen, men hele tiden forsker, bliver dygtigere og klogere, så vi som forbruger kan sove roligt om natten. 

Fakta eller myter om hudpleje

Mest ofte stilte spørgsmål

De “grønne” eller “naturlige” hudplejeprodukter er bedre for mig og min sundhed end ikke naturlige produkter er! Dette er faktisk  en smags sag og en individuel vurdering. Det er lidt det samme som man kan vælge at købe økologisk mælk eller almindelig mælk. 

I følge vores lovgivning findes der, ingen regler for, hvornår et produkt må kalde sig selv for naturligt. I 2011 kom der dog en vejledning, hvor man fra myndighedernes side anbefalede, at 95% af ingredienserne skulle være økologiske for at produktet, er økologisk, men det er blot en vejledning. 

  • Findes ingen defination på:  hvad er naturligt hudpleje
  • Er lavet på stoffer fra naturen ( det er alle hudplejeprodukter)
  • Oprindeligt er fra naturen, men kan være fremstillet syntetisk ( dette gør det ikke dårligere)
  • Udvundet fra naturen og derefter gjort bedre på et laboratorie
  • Der findes ingen regler for – hvornår et produkt er naturligt
  • Mærkning – forskellige regler alt efter hvilken certificering
  • Økologisk produkt – hentyder til ingrediensernes dyrkningsmetode
  • Findes ingen myndigheds certificering
  • Mange private ordninger, med hver deres krav

De økologiske eller grønne mærker, hentyder blot til måden ingredienserne er dyrket på. Det siger intet om produktets virkning. Når jeg køber en almindelig mælk nede i Rema, så får jeg stadig calcium. Hvis jeg drikker vand fra min vandhane, får jeg faktisk flere mineraler, end hvis jeg køber vand på flaske. Så om du skal vælge økologiske/grønne produkter, handler om hvad du tror på, de ikke økologiske produkter er ikke lavet syntetisk, ingredienserne er bare ikke dyrket på en økologisk mark. 

Du har måske før hørt at det at rense sin hud er noget fis, ja du har måske endda hørt at du bare skal bruge vand. 

Men hvorfor er det så lige ,at alle os der arbejder i hudplejebranchen tuder dig ørerne fulde med at du skal rense TO gange, MORGEN og AFTEN 

Vores hud er kroppens største levende organ, vi skal passe på den, ligesom vi skal passe på vores indre organer. De to vigtigste ting i din hudpleje er derfor RENS og FUGT. De er med til at beskytte hudens naturlige barriere, så den ikke går i stykker. Det er lidt det samme som at passe godt på sin bil. Man vasker og smører den, så den holder længst muligt. 

Jeg plejer bare at tage en af de der renseservietter, eller er af de der 3ien produkter, så er min hud ren. Der må jeg sige, at nej det er den ikke! En enkelt gang rens er ikke nok, der vil stadig sidde masser af makeup, snavs, hudfedt og forurening tilbage på huden efter blot en omgang. Det bedste du kan gøre, er at dobbeltrense: det vil sige rense din hud i to trin. I det første trin fjerner du makeuppen og i andet trin renser du huden.

Jamen jeg bruger ikke makeup, så er en gang nok! – Igen må jeg desværre skuffe og sige nej, det er det altså ikke. Uanset hvor meget eller lidt makeup, du har haft på, bliver huden i dagens løb snavset af sved, bakterier og luftforurening. For at fjerne denne blanding, skal der en dobbelt afrensning til.

Renser man ikke sin hud, risikerer man, at den bliver tilstoppet, man kan få bumser/urenheder og i værste fald risikere at man ødelægger hudens naturlige barriere og derved kan få en sart og ødelagt hud. Du vil heller ikke få ordentlig gavn af dine øvrige produkter, da optagelsen af dem vil blive forringet. Og så vil din hud ældes hurtigere, for alt det, der ender på din hud i løbet af dagen − cigaretrøg, bilos, makeup og andet forurening − kan stresse huden.

Så rens den nu bare ordentligt :0)

Har du nogensinde tænkt på hvad din creme egentlig indeholder, hvordan den rent kemisk er sat sammen? 

Der findes et hav af hudplejeprodukter og det kan være en jungle at finde rundt i, men noget  som er ens for alle – uanset mærke, er hvordan en creme rent kemisk er sat sammen. Indholdet og de aktive virkestoffer er derimod meget forskelligt. 

En creme består af:

En emulsion ( en blanding) af olie i vand, eller vand i olie og en emulgator så cremen ikke skiller. Det er faktisk det – så simpelt kan det gøres :0), men for at cremen kan gøre noget for vores hud så tilsætter man en masse forskellige ting.  

Vi skal ha nogle fugtbinder – en af de mest brugte fugtbinder er glycerol. 

  • findes naturligt i vores hud
  • Binder vandet i de øverste hudlag
  • Mest almindelige fugtbinder
  • Mindsker hudirritation

Vi skal også have nogle aktive ingredienser, der arbejder på de problemer vi nu engang hver især har.

De aktive ingredienser i vores creme er forskellige, alt efter hvad vores creme skal kunne, det kan være ingredienser der arbejder : 

Foryngende, give mere fugt, udjævner rynker, hudfarve, urenheder osv. 

En af de mest brugte aktive ingredienser er retinol.

  • Et af de mest gennemforskede ingredienser
  • Kemisk set – en alkohol
  • Foryngende egenskaber – glatter hud med færre rynker
  • God til acne – urenheder
  • Stimulere kollagen og elastin produktionen ( anti-age)
  • God i natcreemer – da uv ødelægger den retinol vi har i huden
  • Ingredienslisten: Ren retinol – retinol. Mere stabile udgaver: Starter altid med Retinyl – retinylacetat, retinyl palmita

Listen af aktive,  gode ingredienser er meget lang, C-vitamin, E-vitamin, Aminosyrer, mineraler, peptider osv.

Og så skal vi have noget konservering, så vores creme ikke rådner. ALLE vores produkter skal konserveres på den ene eller anden måde også de økologiske eller grønne mærker ( se mere under parabener) Hvilken slags konservering man bruger afhænger af producenten. Der findes ikke en der er mere brugt en, en anden. Om der findes en der er mere dårlig end en anden, det er et diskussions spørgsmål og der findes lige så mange meninger som der findes hudplejenørder. 

Du har sikkert hørt din mor sige det, eller måske er du selv mor og har sagt det til dine egne teenager børn – “alt det junk giver dig bumser” – Men det er faktisk bare en gammel skrøne, for det er ikke videnskabeligt bevist at usund fed mad, skulle give bumser. Det kan ligeså vel være tomater, ost eller mælk der giver uren hud. 

Det hele starter nede i vores tarm og i samspil med vores bakterieflora, det er nemlig vores bakterier og deres balance og indvirkning på hinanden, der af den ene eller anden årsag skaber røre i andedamen. Der bliver på dette område forsket, rigtig meget og jeg tror at vi i fremtiden vil opleve hudpleje der arbejder mere målrettet mod at skabe en bakteriel balance i vores hud, vi vil komme til at høre meget mere om pro-biotika. 

Langt de fleste af os har prøvet at stå med en skraber undere bruseren, for at fjerne uønsket hårvækst og ofte har det resulteret i indgroede hår, snit sår og irriteret hud – tiden er kommet til at man nu gerne vil forsøge sig med det der voks, men man har måske også hørt at voks giver flere hår, mørkere hår, grovere hår? Hertil kan jeg blot svare, nej, nej og atter nej 

Vi har et antal hårsække på vores krop som er genetisk bestemt, vi fødes med dem og de ændrer sig ikke gennem livet. Nogle af vores hårsække er aktive allerede fra fødslen, mens andre først bliver aktiveret omkring puberteten – tænk på hår under armene. Vores hår kan igennem livet ændre form, farve og struktur, men dette skyldes, hormonændringer, såom en graviditet eller alderen. Medicin kan også have en indvirkning. 

Vores hår gror i tre faser og hvert enkelt hår, har sin helt egen rytme.

Vækstfasen: det er her håret får tilført næring og gror

Overgangsfasen: her stopper blodtilførslen og håret får ikke tilført nyt næring

Hvilefasen: her er håret “dødt” og venter på at blive skubbet ud af det nye hår, som er på vej ( vækstfasen)

Det mest optimale er at fjerne håret når det er i vækstfasen. Når vi fjerner håret i denne fase, afbryder vi nemlig væksten. Men da hvert enkelt hår, har deres helt egne rytme, vil man efter første behandling kunne opleve at man kan se og mærke et nyt hår og man skal måske gentage behandlingen efter et par uger. Efter en 3-4 behandlinger, vil vores hårsække være tomme og ved voks får vi også hårroden med ud, dette gør at vi svækker hårpapillen og vi vil opleve at vi får færre hår og at der kan gå helt op til 6-8 uger, måske endda mere mellem hver behandling. 

Gerne dagen før en voks behandling er det er god ide at eksfoliere/peele/skrubbe huden. På den måde fjerne man døde hudceller, der kan være med til at give indgroede hår. Man får simpelthen en tættere og bedre voks. – Jeg har selvfølgelig den lækreste mildeste peeling du kan købe med hjem, eller køb den på vores shop. 

De første 24 timer efter hårfjerning skal du:

  • undgå motion, generelt svede i ca. 24 timer efter behandlingen, .
  • Undgå varmt brusebad.
  • Undgå solbadning.
  • Undgå peeling og creme.

Dine hårsækkene er åbne og dermed mere udsatte/sarte.

For at du kan få den bedste voksoplevelse er det vigtigt at der er noget længde på dine hår – jo længere jo bedre. Gerne 3/5mm lange.