Ansigtsbehandlinger til akne

Hvad er akne?

Akne, er en betændelse i vores talgkirtler og hårsække i ansigt og på øverste del af overkroppen. Akne er faktisk en meget almindelig hudlidelse, der rammer næsten alle unge tidligt i puberteten. Den skyldes betændelse i de små talgkirtler, der omgiver de fine hår i ansigtet og på overkroppen, men sygdommen kan fortsætte igennem hele livet. Her på klinikken oplever jeg flere og flere voksne, der er fyldt 40, der stadig døjer med Akne. Men der kan gøres noget ved det. Det kræver dog at man er indstillet på, at ens hjemmepleje program og rutiner skal gøres, hver dag!

Vi kender akne som bumser og hudorme

Hudorme , som vi på fagsprog kalder for komedoner, er en ophobning af talg (hudens eget fedtstof)i vores talgkirtlerne, de hører med til akne sygdommen.

De ses enten som små hvide hævelser , eller som mørke små prikker. Når hudormene bliver betændte, bliver de til ømme og der kan opstå røde knuder. De kan udvikle sig til små bumser, der er fyldt med pus. De største kan efterlade ar. Især, hvis man har svært ved ikke at pille i dem. Undgå derfor gerne så vidt muligt at pille i huden. Der er en stor chance for at du forværre akne tilstanden. 

Man inddeler akne efter sværhedsgrad:

  • Mild akne: Overfladisk akne præget af hudorme. Den har vi stort set alle haft. Hudorme på næsen, eller den irriterende bums i panden.
  • Moderat akne: Akne præget af røde og ømme knopper/bumser/små knuder. Ofte sidder de i t-zonen, som er pande, næse og hage. Kan også ses på kinder. 
  • Svær akne: Akne præget af større knuder eller bylder. De kan efterlade skæmmende ar. Det er ofte her at vi henviser til en hudlæge, men mange gange, kan den rette behandling og hjemmepleje faktisk gøre rigtig meget. 
Hvorfor får man akne?

I puberteten øges kroppens produktion af mandligt kønshormon hos begge køn. Det stimulerer talgkirtlerne til en øget produktion af hudfedt. 

Samtidig med, at produktionen af hudfedt øges, vil talgkirtlernes udførselsgange forsnævres, så hudfedtet får svært ved at komme ud. Men produktionen fortsætter uændret. Det gør at der dannes en øm bule, der fyldes med vand, indtil talgkirtlen ødelægges, hudfedtet siver ud i huden, og der kommer en pusfyldt og øm bums.

Bumserne opstår på grund af hudbakterien Propionebacterium aknes, der lever af hudfedt. Under nedbrydningen af hudfedtet dannes der affaldsstoffer og fedtsyrer, som irriterer talgkirtlen, så der opstår betændelse i den.

Man kan heldigvis hjælpe hudfedtet med at komme ud, ved at pleje sin hud rigtigt derhjemme og meget gerne peele huden 2 gange ugentligt, for at fjerne døde hudceller, der kan tilstoppe yderligere. 

Akne kan blive forværret af

  • At man arbejder i fugtigt miljø med fedt, olie og andre kemikalier.

  • At man er ‘stresset’. Eller at man psykisk ikke har det godt

  • At man kradser i sine bumser eller klemmer dem ud.

  • At man har sin menstruation eller er gravid

  • At man udsættes for visse medikamenter og kemikalier.

  • Hos nogle forværres akne af alkohol, mælk, chips, pommes frites, tomater og rejer ( men der er ingen videnskabelige bevis)

Din akne kan behandles

Akne kan have store konsekvenser for den som har det. Akne kan ødelægge hele ens selvværd og selvtillid. Der er dog håb for ude, der KAN gøres noget ved det.

Man skal være indstillet på at ens hjemmepleje skal være konsekvent og målrettet, meget gerne kombineret med special ansigtsbehandlinger. 

Ansigtsbehandlinger der er gode til akne huden 

Alle ansigtsbehandlinger hos SkinArmor, kan akne huden have glæde af. En akne hud, kan nemlig sagtens være sart og sensetiv, men den kan også være grov og fedtet. Jeg skræddersyer, hver enkelt behandling til dig.